Search
BWSC LinkedInFont sizeSitemapContact
  • Turnkey Power Plants
  • Independent Power Producer
  • Generation Services
  • Selected References
  • News
  • Job & Career
  • Press Room
  • About BWSC
World map
Udskriv
  • Methods & Mindset
  • Open positions

Open positions


06-10-2017

Tekniker/ingeniør til tilbudsafdeling

Har du erfaring med montagearbejde som leder eller supervisor? Har du lysten til at arbejde med tilbud i et kontorjob, hvor din site-erfaring spiller en stor rolle? Så kunne dette være en spændende mulighed for dig.

Teknisk kontorstilling i spændende virksomhed
Vores tilbudsafdeling, som består af 24 medarbejdere og som er en del af Salg og Marketing, har travlt med at udarbejde tilbud på store turn-key kraftværksprojekter. Vi søger nu en teknisk uddannet medarbejder med praktisk erfaring indenfor montageledelse, som skal indgå i Tilbudsafdelingen. I stillingen vil du få dit eget ansvarsområde med tilbudsarbejdet indenfor installations- og testområdet. Du vil således få en selvstændig rolle med gode muligheder for faglig udvikling. 
Som medarbejder med ansvar for tilbud på montage og test, vil du primært komme til at beskæftige dig med følgende områder: 
  • Deltage i udvikling af layouts for tilbudsprojekter.
  • Udarbejde principper for installation af større komponenter med henblik på gennemførlighed og prissætning.
  • Indhente lokale priser.
  • Udarbejde kostpriser på elektrisk og mekanisk montage samt test og commissioning.
  • Udarbejde indikative tidsplaner for projektgennemførsler (Microsoft Project).
  • Udarbejde man power histogrammer
  • Udarbejde tekniske tilbudsspecifikationer for dit område.
  • Koordination med montage- og testafdelingen i den gennemførende del af virksomheden
  • Efterkalkulation af gennemførte projekter 

For at blive en succes i stillingen er det nødvendigt, at du har en solid teknisk ballast og derudover er det afgørende, at du har erfaring med montagearbejder på større byggepladser.
Vi er en projektorienteret virksomhed med høj grad af tværfagligt samarbejde. Arbejdet foregår i et internationalt og dynamisk entreprenørmiljø, og det er derfor vigtigt, at du trives med en aktiv hverdag med tempo og udfordringer. Udenlandsrejser til sites og underleverandører kan forekomme i mindre omfang.
 
Selvstændig ingeniør med site-erfaring
Du har nogle års erhvervserfaring med montagearbejde som byggepladsleder, supervisor eller formand - gerne indenfor marine- eller kraftværksbranchen. Kendskab til håndtering og montage af diesel generatorer i størrelsesordenen 5-20 MW eller kraftværker baseret på kedel- og turbineanlæg vil være en fordel. Du har lysten til at arbejde på kontor nu, og bruge din site-erfaring i forbindelse med tilbudsarbejdet. Du sidder eventuelt i en tilsvarende stilling, og du har evnen til at arbejde fagligt kvalificeret med tilbudsgivning indenfor montageområdet. 
Da vi arbejder internationalt, og tiltrækker både danske og udenlandske specialister, er det nødvendigt, at du behersker engelsk i skrift og tale. Og naturligvis, at du synes, det er spændende og tilfredsstillende at løse selvstændige, konkrete problemstillinger.
 
Vi tilbyder
En spændende stilling med mange kontakter og tæt samarbejde i teamet. Og med faglige udfordringer og udvikling i en dansk, international ingeniør- og entreprenørorganisation hvor kvalitet og innovative processer følges ad. 
 
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, HR & Corporate Administration Claus Berner på clb@bwsc.dk eller Department Manager, Jon Ploug på jop@bwsc.dk 
 
Din ansøgning bedes sendt på e-mail til hrd@bwsc.dk snarest muligt, da ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Formatet af de sendte filer skal enten være .docx eller .pdf.

 
BWSC er en ingeniør- og entreprenørvirksomhed med rødder i det tidligere B&W. Vi er en projektorienteret virksomhed med speciale i salg, design, konstruktion, og test og idræftsættelse af kraftværker og energisystemer, herunder eftermontering, tekniske ydelser, servicehåndtering og drift og vedligeholdelse. Vi er tillige investor i kraftværksprojekter, og har ambitiøse mål inden for både biomasse- og dieselkraftværker. Vi har 790 engagerede medarbejdere, heraf 390 på hovedkontoret i Allerød. For tiden opfører vi kraftværker på Mauritius, Færøerne, i UK og Mali. Derudover servicerer og driver vi kraftværker i blandt andet UK, Panama, Kenya, Sri Lanka og flere øer i Carribien. 
 



< Back

 
COOKIES
Cookies improve the way our website works, by using this website you are agreeing to our use of cookies.

Hide this message