Search
BWSC LinkedInFont sizeSitemapContact
  • Turnkey Power Plants
  • Independent Power Producer
  • Generation Services
  • Selected References
  • News
  • Job & Career
  • Press Room
  • About BWSC
World map
Udskriv
  • Methods & Mindset
  • Open positions

Open positions


24-11-2017

Spare Parts Koordinator

Har du en solid salgs- og forretningsforståelse og gode koordineringsevner? Kunne du tænke dig at arbejde i en dynamisk, international virksomhed, hvor kunderne er i fokus? Så er denne stilling noget for dig.
 
Vi opfører for tiden kraftværker i store dele af verden og driver kraftværker og serviceopgaver i bl.a. UK, Panama, Bahamas, Kenya og Skandinavien. Vi tilbyder et job i en projektorienteret organisation med gode karrieremuligheder.
 
I Spare Parts afdelingen er vi 13 medarbejdere, der samarbejder i et dynamisk team. Vi håndterer salg af reservedele til kraftværker over hele verden. Vi har en god tone og en høj grad af hjælpsomhed og fleksibilitet, når det gælder såvel interne som eksterne kunder, der skal serviceres.
 
Vi søger en selvstændig og fleksibel Spare Parts Koordinator, der kan håndtere salg af reservedele til vores kunder over hele verden, samt assistere på indkøbssiden på vores store servicekontrakter.
 
Kunden i fokus
Stillingen er en udpræget servicefunktion, som kræver lyst og evner til administrativ systematik, præcision og teamwork i tæt samarbejde med kundeansvarlige projektledere. Opgaverne omfatter i hovedtræk følgende:
  • Indhentning af tilbud fra underleverandører og udarbejdelse af konkurrencedygtige tilbud til vores internationale kunder 
  • Optimering af indtjening 
  • Salgsorienteret tilgang til både kunder og leverandører i forbindelse med det daglige arbejde
  • Indkøb og ordrehåndtering i tæt dialog med leverandører
  • Samarbejde og koordinering af forsendelser i samarbejde med vort lager og shipping afdeling
  • Opfølgning på kundetilbud og ordrer, store som små
  • Intern rapportering

Selvstændig profil med gode samarbejdsevner
Du er frem for alt fleksibel, energisk og har et godt humør. Du har relevant erfaring fra en lignende stilling og kan selvstændigt tage ansvar for salgsprocessen. Derudover forventer vi, at du har:
  • Stærk processejer med særdeles gode kommunikations- og samarbejdsevner 
  • God forretningsmæssig og kommerciel forståelse samt flair for tal og IT (MS Office og gerne IFS)
  • Godt købmandskab og gode forhandlingsevner
  • Engelsk-kundskaber i skrift og tale på højt niveau
  • Kendskab til andet fremmedsprog ex. fransk eller spansk vil være en fordel
  • Gerne teknisk baggrund eller en vis teknisk forståelse og interesse
  • Ordenssans, overblik, god til at tage ansvar for løsning af opgaver samt gode samarbejdsevner

Du er en ildsjæl, der brænder for det, du laver og du kan begå dig i en dynamisk, international virksomhed. 
 
Vi tilbyder
En spændende stilling, hvor det til tider går meget stærkt, men hvor der samtidig lægges vægt på personlig og faglig udvikling. Vi arbejder med en lang række internationale opgaver, hvor den enkelte selv er med til at præge resultater og løsning af de daglige opgaver.
 
Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Malene von der Hude på meh@bwsc.dk eller HR Konsulent, Nina Scholz på nisc@bwsc.dk for yderligere oplysninger om stillingen.
 
Din ansøgning bedes sendt på e-mail til hrd@bwsc.dk snarest muligt, da ansøgningerne vil blive behandlet løbende. Formatet af de sendte filer skal enten være .docx eller .pdf.
 
 
BWSC er en ingeniør- og entreprenørvirksomhed med rødder i det tidligere B&W. Vi er en projektorienteret virksomhed med speciale i salg, design, konstruktion, og test og idriftsættelse af kraftværker og energisystemer, herunder eftermontering, tekniske ydelser, servicehåndtering og drift og vedligeholdelse. Vi er tillige investor i kraftværksprojekter, og har ambitiøse mål inden for både biomasse- og dieselkraftværker. Vi har 740 engagerede medarbejdere, heraf 460 på hovedkontoret i Allerød. For tiden opfører vi kraftværker på Mauritius, Færøerne, i UK og Mali. Derudover servicerer og driver vi kraftværker i blandt andet UK, Panama, Kenya, Sri Lanka og flere øer i Carribien.
 



< Back

 
COOKIES
Cookies improve the way our website works, by using this website you are agreeing to our use of cookies.

Hide this message