Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S
 
 
 
 

Udviklingsingeniør - Miljø

 
 
 

BWSC bygger, etablerer og driver kraftværker world-wide. Vi har en god ordrebeholdning og arbejder blandt andet med diesel- og gas fyrede kraftværker i Grækenland, Brasilien, Panama og på Cypern samt med et flisfyret kraftværk i Wales.

På grund af et stigende aktivitetsniveau og ønsket om at fokusere på flere af kraftværkets processer ønskes proces- og udviklingsafdelingen udvidet med en ny miljøingeniør.

Afdelingens opgaver spænder fra forankring og optimering af eksisterende kraftværkskoncepter og udvikling af nye, over implementering af procesværktøjer til modellering af processer og miljøforhold på nuværende og fremtidige kraftværker.

Proces- og udviklingsafdelingen arbejder fremadrettet med nye løsninger og er involveret i hele projektets levetid fra første tilbud til aflevering til kunden.

Arbejdet foregår i et internationalt, dynamisk og kontant miljø. Du skal kunne lide en hverdag med tempo og udfordringer.

Miljøingeniørens opgaver og kvalifikationer

Allerede i dag er miljøforhold en central parameter for vore kunder og vi forudser, at miljøforhold bliver endnu vigtigere fremover. Dine opgaver bliver blandt andet, at

• Samle og forny vores viden om luft- og vandbårne emissioner fra vores kraftværker
• Holde øje med hvad der sker på markedet
• Udvikle koncepter, der honorerer Verdensbankens eller andre myndigheders miljøkrav.
• Sørge for at vore miljøløsninger er konkurrencedygtige
• Lave egne miljørapporter og vurdere andres
• Deltage i projektgennemførslen, når der er ny miljøteknologi i anvendelse

Specifikt forventer vi, at du som vor kommende miljøingeniør blandt andet har følgende kvalifikationer:

• Du har erfaring fra tilsvarende job med design af miljøanlæg og implementering heraf
• Du er uddannet ingeniør af maskin- eller kemi retningen
• Du har 3-5 års erhvervserfaring

Som person forventer vi, at:

• Du er kreativ, nytænkende og alligevel struktureret
• Du har interesse for modellering af kraftværkets processer og miljøpåvirkning i lokalområdet (luftkvalitet og støj)
• Du er god til at kommunikere med husets mange andre fagdiscipliner
• Du er engageret og har lyst og evne til at arbejde både i bredden og i dybden
• Du taler og skriver engelsk, som er vores koncernsprog
• Du er rutineret bruger af MS office

Vi tilbyder

En spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone på alle niveauer. Der er på sigt gode muligheder for jobrotation i forhold til andre grene af vores organisation. Lønnen vil være efter kvalifikationer, og der vil til jobbet være tilknyttet bonus, pensionsordning og fordelagtige forsikringer.

Du kan høre mere hos Teknisk chef Claus Albrechtsen på 48 14 00 22.

Send din ansøgning til hrd@bwsc.dk eller pr. post til BWSC A/S, Gydevang 35, Postboks 235, 3450 Allerød snarest muligt.

Imprimir