Press releases | 27-07-2018

BWSC tager hånd om henvendelse vedr. rådgiveraftaler og lokale entreprenører

article_image

I april 2018 modtog Burmeister & Wain Scandinavian Contractor en sms fra en anonym whistleblower med påstande, der kan give opfattelsen af, at rådgiveraftaler og kontrakter med lokale entreprenører i udvalgte projekter skulle være i konflikt med loven. Efter modtagelse af denne sms har Burmeister & Wain Scandinavian Contractor igangsat en intern undersøgelse. Den interne undersøgelse konkluderer, at der ikke er hold i påstandene.

For at imødegå enhver tvivl har Burmeister & Wain Scandinavian Contractor endvidere taget initiativ til, at der også fortages eksterne undersøgelser ved Kammeradvokaten / Advokatfirmaet Poul Schmith og KPMG.

”Der må ikke herske tvivl om, hvorvidt eller ej vi benytter eller på anden måde understøtter aftaler eller forretningspraksis, der er i strid med lovgivningen. Derfor tager vi enhver bekymring om lovbrud meget alvorligt, og på den baggrund har vi med det samme igangsat både interne og eksterne undersøgelser, der skal komme til bunds i de fremsatte påstande.

Vi har et system, der skal sikre compliance, så vi indgår kontrakter på et retmæssigt grundlag. Jeg er glad for, at de interne undersøgelser ikke bakker op om de fremsatte påstande, men der må ikke herske tvivl om, at vi tager denne sag meget alvorligt og derfor gør alt, hvad der skal til for at komme til bunds i sagen,” siger Burmeister & Wain Scandinavian Contractors CEO, Anders Heine Jensen.

Den ene af to eksterne undersøgelser foretages af Kammeradvokaten, der på baggrund af data og dokumentation relateret til sagen, vil gennemføre en advokatundersøgelse heraf.

Den anden eksterne undersøgelse foretages af KPMG, der på baggrund af data og dokumentation fra Kammeradvokatens undersøgelse vil udvide sin gennemgang af Burmeister & Wain Scandinavian Contractors Code of Conduct.

Når resultaterne af undersøgelserne foreligger, vil Burmeister & Wain Scandinavian Contractor offentliggøre konklusionerne.

For yderligere oplysninger: Kontakt CEO Anders Heine Jensen.

27. juli 2018

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S
Gydevang 35,
DK-3450 Allerød
Denmark

P: + 45 4814 0022
F: + 45 4814 0150

bwsc@bwsc.dk
bwsc.com